Vi hjælper dig med design og planlægning
Hos MBO Byggerådgivning og Tegnestue hjælper vi som arkitekt private og professionelle bygherrer med alt fra idé til færdigmelding. Vi tegner nybyg, ombygninger og tilbygninger og har altid fokus på funktion, bygbarhed og de løsninger, der passer til projektets økonomi og rammer.
Som arkitekt tilbyder vi både tegnstuearbejde og byggerådgivning – oftest i tæt sammenhænge.
Vi er tre medarbejdere i virksomheden med over 25 års samlet erfaring. Arbejdet ledes af Mads Oggesen, som er uddannet bygningskonstruktør og tømrer. Tegnestuen bygger på praktisk forståelse, teknisk viden og overblik – og vi lægger vægt på at skabe løsninger, der kan realiseres i virkeligheden.
Skal du bruge en arkitekt til at tegne dit drømmehjem et sted på Sjælland, Lolland, Falster eller Møn? Så hjælper vi dig med glæde.
Sådan arbejder vi – faser i et tegnestueforløb
1. Idé- og afklaringsfase
Vi starter med at drøfte dine behov, ønsker og rammer – herunder lokalplaner, servitutter og byggetekniske forhold. Vi hjælper med at afklare, hvad der er muligt, og hvordan det bedst kan løses.
2. Skitseforslag
Vi udarbejder plantegninger, facadeforslag og løsninger, der giver overblik. Du får mulighed for at træffe tidlige beslutninger og se, hvordan projektet kan formes.
3. Myndighedsprojekt
Vi udarbejder tegningsmateriale og beskrivelser til brug for byggeansøgningen. Vi har erfaring med byggesagsbehandling i hele landet og varetager gerne dialogen med kommunen.
4. Udførelsestegninger
Når byggetilladelsen er givet, udarbejder vi detaljerede arbejdstegninger og beskrivelser til håndværkere og entreprenører.
5. Fagtilsyn
Ønsker du, at vi følger byggeriet, tilbyder vi også fagtilsyn. Det kan være ved kontrol af fundering, isolering, dampspærre, vådrum, tag eller afleveringsforretning.
6. Færdigmelding
Når arbejdet er afsluttet, hjælper vi med færdigmelding og aflevering til kommunen, inkl. samling af relevant dokumentation.